Forløbsbeskrivelse fra graviditet til barsel
Du kan vælge at føde på sygehus, hjemme eller på fødeklinik. I oversigten henviser "fødested" til det valg du har taget i din graviditet. Tilsvarende kan ”jordemoderkonsultation” foregå i tilknytning til sygehus, hjemme eller på fødeklinik.
Alle undersøgelser og samtaler i oversigten nedenfor, tilbydes i Region Sjælland uanset om du vælger at føde på sygehus, hjemme eller på fødeklinik.
Oversigt: Fra 6. graviditetsuge til otte uger efter fødslen
Du skal kontakte egen læge, når du finder ud af, at du er gravid. Den første undersøgelse hos lægen foregår i graviditetsuge 6-10.
Hos lægen snakker I om dine forventninger til graviditeten. I begynder at udfylde vandrejournalen, som er den, du skal medbringe til aftaler hos læge, sygehus og jordemoder i din graviditet. Du vil blive vejledt i livsstil, kosttilskud, arbejde og medicin. I vil snakke om, hvor du ønsker at føde, herunder sygehus, fødeklinik eller hjemme.
Din læge:
- Måler dit blodtryk
- Vejer dig
- Tager en blodprøve
- Og beder dig lave en urinprøve, som undersøges.
Du skal til undersøgelse hos egen læge igen omkring graviditetsuge 26 og 32.
I Danmark har alle ret til at bestemme, hvor de vil føde. Du har derfor både mulighed og ret til at vælge at føde hjemme. Du kan tale med din praktiserende læge om dit valg af fødested. Hvis du ønsker det, kan du fortsætte samtalen med din jordemoder.
Når du føder hjemme, reducerer du behovet for smertelindring og indgreb under fødslen.
Kombinationen af hjemmefødsel og fødsel med en jordemoder, du kender inden fødslen, giver samtidig en stor tilfredshed og tryghed for familien gennem graviditet, fødsel og barsel.
Hvis du vælger at føde hjemme og har spørgsmål til dit fødselsforløb, skal du først kontakte din hjemmefødselsjordemoder. Alternativt kan du kontakte jordemødrene på Fødeafsnittet.
Du kan læse mere om hjemmefødsel på:
Praktiserende læge:
Samtale, vandrejournal oprettes, undersøgelse, information om skanning af fosteret, blodprøve med henblik på blodtypebestemmelse.
Jordemoderkonsultation:
Udarbejdelse af forløbsplan og samtale om:
- Dine ønsker og forventninger til denne graviditet, fødsel og barselstid
- Sund levevis i graviditeten.
Praktiserende læge:
Helbredsundersøgelse og samtale om trivsel. Hvis du er rhesus-negativ tages en blodprøve til typebestemmelse af fosteret.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse af dig og fosteret. Samtale om ”at mærke liv” og amning.
Praktiserende læge:
Helbredsundersøgelse og samtale om trivsel.
Jordemoderkonsultation:
Når du er førstegangsfødende får du tilbudt helbredsundersøgelse af dig og fosteret. Hos jordemoderen har I også en samtale om:
- Fødslen
- Smertelindring og indgreb under fødslen
- Efterfødselssamtale hos føde – eller konsultationsjordemoder.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse af dig og fosteret og samtale, blandt andet om:
Din trivsel, tanker om forestående fødsel og barsel
Tilbud om undersøgelse og behandling af det nyfødte barn.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse af dig og fosteret. Samtale om din trivsel og drøftelse af, hvad der sker, hvis du ikke har født til termin.
Fødested eller jordemoderkonsultation:
Vurdering af din og fosterets trivsel. Samtale om metoder til igangsættelse af fødsel. Til denne samtale booker vi dig til igangsættelse i uge 41+3 til 41+5.
Hjemme:
Ved ambulant fødsel på sygehuset (hjem efter 4-6 timer) ringer jordemoderen til dig den efterfølgende dag for at høre dig, hvordan det går med dig og barnet.
Fødested, jordemoderkonsultation eller hjemme:
Konsultation med gennemgang af fødselsforløbet og opfølgning på mor og barn. PKU og hørescreening. Vurdering af behov for uddybende efterfødselssamtale.
Fødested:
Åben rådgivning med mulighed for telefonisk og personlig henvendelse til fødestedet med mulighed for genindlæggelse ved behov.
Sted aftales:
Eventuel uddybende samtale efter fødslen med enten konsultationsjordemoder eller fødselsjordemoder.
Praktiserende læge:
Tilbud om helbredsundersøgelse og samtale, hvor lægen vurderer din fysiske og psykiske trivsel efter fødslen.
Links til brugbar viden om graviditeten, fødslen og tiden med en lille ny
Du kan følge med i fosterets udvikling og din graviditet ved at hente app'en Min Graviditet fra Sundhedsstyrelsen.
Min Graviditet Sundhedsvæsenet i App Store (apple.com)
Min Graviditet – Apps i Google Play
Min Graviditet er en national og gratis app, der kan støtte dig og din eventuelle partner i løbet af graviditeten og den første tid med det lille barn.
I Min Graviditet kan du:
- indtaste terminsdato og få relevant information uge for uge
- få overblik over graviditetsforløbets besøg hos egen læge, fødested og sundhedspleje indtil otte uger efter fødsel
- gå på opdagelse i over 400 letforståelige artikler og videoer om graviditet, fødsel og spædbarnspleje
- redigere egne tjeklister fx ’fødetasken’ og ‘Tøj til baby’.
Indholdet er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Jordemoderforeningen.
Se også disse links:
- Når to bliver til tre (Sex og Samfund)
- Graviditet (Sundhed.dk)
- Tryg med barn (video)
- Sunde vaner før, under og efter graviditet (Sundhedsstyrelsen)
- Rygning, graviditet og fødsel (Sundhedsstyrelsen)
- Husk folsyre fra du planlægger at blive gravid (Sundhedsstyrelsen)
- Tips til gravide og ammende om kemikalier (Miljø- og Fødevareministeriet)
- HEALTHY HABITS before, during and after PREGNANCY (Danish Health Authority)
Som pårørende kan du kan gøre en forskel.
- Tag med på hospitalet
- Lyt og husk, hvad personalet fortæller
- Hjælp med at stille spørgsmål
Som pårørende er du altid velkommen i ambulatoriet. Børn må dog ikke medtages til scanninger.
Opdateret onsdag den 8. maj 2024