Vigtig viden i graviditeten

Klik her og læs om vigtige signaler i graviditeten

Know the signals and take the necessary actions to look after
yourself or your partner and your baby

تعرفي على العالمات وقومي بأخذ االجراءات المتطلبة واهتمي بنفسك وبشريكك وبطفلكما 

Sinyalleri tanıyın ve kendinize, eşinize ve çocuğunuza iyi bakmak
için harekete geçin.

عالمات کو جاںیں اور اپنا ،اپنے ساتھی اور بچے کی دیکھ بھال کے لیے فعال ہوں

Ogow halista, oo kana baraarug qaado, naftaadana ilaali,
lammaanahaaga iyo cunigiina

Bevægelse

Giv dig selv en god gåtur på 30 min. i frisk tempo hver dag.

Drik vand

Sørg for at drikke rigeligt med vand. Gerne op til 2 liter dagligt. Hvis du urin er mørk og koncentreret i løbet af dagen, skal du drikke mere vand.

Hvil godt

Når du hviler dig, så placer dig rart med god støtte under knæ, ankler, mave og nakke. 

Sid godt

Støt din krop bedst muligt ved at sidde ret op på sædeknoglerne, så du ikke synker sammen på halebenet. Placer gerne knæene lavere end hoften. Du kan feks sidde på en pilates bold eller vende en stol så du sidder rettet mod ryglænet. På den måde skåner du dit haleben, som godt kan blive ømt for nogle under en graviditet. Du skaber også de bedste betingelser for, at barnet kan indstille sig godt i dit bækken.   

Mange gravide vil opleve ømhed eller smerter i bækkenet undervejs i graviditeten. I løbet af graviditeten blødgør graviditetshormonerne leddene i bækkenet, så det er mere eftergiveligt til fødslen. Det er en fordel for dig ved fødslen men det kan give smerter i graviditeten.

Fysisk træning kan for de fleste bedre smerterne. 

Du kan læse mere om bækkensmerter på bækkensmerter.dk og finde vejledning og øvelser på Dansk Selskab for urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi hjemmeside.

Øvelser i vand kan også lindre og bedre bækkensmerter. Du finder gode råd til øvelser i vand på Gigtforeningens side AquaMama 

De fleste, der er gravide for første gang, begynder at mærke barnet bevæge sig omkring uge 20. Hvis du har været gravid før, mærker du sommetider barnet bevæge sig nogle uger tidligere. Du skal imidlertid ikke være bekymret, hvis du ikke har mærket bevægelse, når du når uge 20. Fx. hvis moderkagen er placeret på forsiden af livmoderen, ud mod ydersiden af maven, skal barnet ofte være lidt større før bevægelserne er så kraftige, at de kan mærkes igennem det ekstra lag, som moderkagen udgør. Er du overvægtig, kan det også betyde at der går lidt længere tid, før du kan mærke bevægelserne i livmoderen.  Andre gange er det blot et spørgsmål om, hvordan barnet ligger og hvor det sparker henne.

Det forventes først, at du kan mærke barnet bevæge sig hver dag fra uge 24+0. Før uge 24+0 er det ikke unormalt, at du en dag ikke kan mærke barnet bevæge sig, selvom du har oplevet at mærke liv hver dag i et stykke tid inden. Det hænger oftest sammen med, at barnet har lagt sig på en anden måde i livmoderen, hvor du ikke kan mærke det sparke, fordi det endnu er så lille. Bevægelser fra barnet flere gange dagligt er et tegn på, at barnet har det godt.

Brug ugerne før uge 24 på at begynde at lære barnets bevægelser at kende og øv dig i at rette opmærksomhed mod barnets aktivitet dagligt.

Gravide beskriver ofte de tidlige bevægelser som ”fornemmelsen af små bobler”, ”en fisk der kilder en på indersiden af maven” eller en nerve der ”hopper”. Det kan også føles lidt som at have luft i maven.  I starten vil du ofte være i tvivl, men over tid vil bevægelserne tage til i hyppighed og styrke, så det bliver nemmere at føle sig sikker.

I starten af 3. trimester, fra omkring graviditetsuge 28, vil fosterbevægelserne være tiltagende. Fra 32. graviditetsuge er mængden af bevægelser nogenlunde den samme hver dag, frem til fødslen.

Omkring 3. trimester kan man opleve, at bevægelserne begynder at ændre karakter. Mange vil opleve, at bevægelserne bliver mere rullende, glidende og møvende bevægelser end egentlige spark. Dette skyldes, at barnet efterhånden optager så meget plads i livmoderen, at det er svært for det at lave store bevægelser.

Barnet kan i slutningen af graviditeten godt have oftere og længere søvnperioder på op til 75 minutter, men når barnet vågner, skal det bevæge sig som det plejer. Hvis du ikke oplever at barnet bevæger sig som det plejer, skal du kontakte vagthavende jordemoder på telefon. 58 55 36 52 og tale med en jordemoder.

Det er meget forskelligt, hvor meget hver enkelt gravid mærker sit barn bevæge sig i livmoderen, og hvordan hvert enkelt barns bevægelsesmønster er. Et barn, der trives, vil bevæge sig flere gange om dagen hele graviditeten. Nogle børn udvikler et stabilt mønster i deres bevægelser i 3. trimester, andre børn får aldrig et fast system. Derfor skal man heller ikke sammenligne sit barns bevægelser med andres, heller ikke med sine tidligere graviditeter, da hvert barn har sit unikke mønster.

Det er ofte nemmest at mærke bevægelserne, når du slapper af og er i rolige omgivelser. Når du har travlt, er fysisk aktiv eller er stresset, vil du som regel mærke færre bevægelser, simpelthen fordi du har din opmærksomhed på noget andet end at barnet bevæger sig. Hvis du er i tvivl, er jordemoderens anbefaling, at du tager den med ro og mærker efter.

Det er en god ide, at bruge tid på at lære barnets bevægelser at kende. Det skal gøres, når man mærker, at barnet er aktivt og vågent. Ydre stimuli bør minimeres imens, så der bare er ro og fred til at vende opmærksomheden indad. Læg dig på venstre side med hænderne på maven og tag dig tid til at mærke efter måden barnet bevæger sig på – hvordan føles bevægelserne, hvor kraftige og hvor hyppige er de? Du skal ikke tælle antallet af bevægelser, men blot fornemme, hvordan barnets mønster er. Det er forskelligt hvordan bevægelserne opleves, nogle mærker dem fysisk med hænderne, andre som indvendige bevægelser eller en kombination af begge dele.

Samtidig kan du tale med barnet i maven og knytte dig til barnet. Metoden med aktivt at rette sin opmærksomhed mod barnets bevægelser i et kvarter kaldes ”Mindfetalness” og er et godt redskab til at få en bevidsthed om, hvordan barnet har det i maven, idet bevægelser er et udtryk for, at barnet har overskud til at bevæge sig inde i maven.

Du kan finde mere information på Mindfetalness

Nogle gravide har svært ved at kende forskel på fornemmelsen af plukkeveer og fosterbevægelser.

Hvis du indimellem har en oplevelse af, at baby ”skyder ryg” eller stikker numsen ud til siden i toppen af maven, så det fylder og strammer, så kan det være en plukkeve, du mærker.

En plukkeve er en sammentrækning af livmoderen, som kan få den til at spænde op og fylde på denne måde— og det kan meget nemt forveksles med at ”baby fylder”. Mærk derfor efter, om maven er hård over det hele, eller om du kan mærke bløde områder samt hårde, afgrænsede dele af barnet, såsom et ben eller en arm. Hvis maven er lige hård over det hele og du ikke kan få fornemmelsen af barnets kropsdele, så er det efter al sandsynlighed en plukkeve, og skal derfor ikke tolkes som en bevægelse fra barnet.

Plukkeveer kan dog godt hænge sammen med fosterbevægelser, idet man nogle gange kan opleve, at barnet med sine spark får startet en eller flere plukkeveer.

Før uge 24+0 skal du ikke blive bekymret, hvis du ikke mærker dit barn bevæge sig hver dag. Bliver du alligevel bekymret, må du selvfølgelig altid gerne kontakte din egen jordemoder, når hun har telefontid eller Fødemodtagelsen for at tale din bekymring igennem

Når du er forbi uge 24+0, vil vi i Fødemodtagelsen altid gerne undersøge, hvordan dit barn har det, hvis du en dag, aften eller nat er bekymret over at mængden eller fornemmelsen af bevægelser er mindre end de plejer at være.

Før du ringer til Fødemodtagelsen kan du forsøge følgende:

• Læg dig på venstre side med hænderne på maven og ret fokus mod barnet, tal roligt med barn om, at du gerne vil mærke, om det har det godt derinde.
• Drik et stort glas isvand, spis is eller andet koldt.
• Skub til maven.
• Spil musik for maven.

Der er ikke evidens for, at disse råd virker, men ofte opleves det, at det kan være med til lige at vække barnet, så man kan mærke det bevæge sig igen. Herefter er det meget vigtigt, at barnets bevægelser igen føles som de plejer, så du skal fortsat rette opmærksomheden mod barnet i timerne efter. Hvis du fortsat er bekymret, skal du kontakte vagthavende jordemoder i Fødemodtagelsen på telefon 58 55 36 52.

Vi anbefaler kraftigt, at du tilses i Fødemodtagelsen samme dag som bekymringen opstår, også selvom du har aftaler hos din jordemoder eller læge de kommende dage. Selv hvis du netop har været til undersøgelse for præcis det samme, skal du stadig henvende dig hvis du fortsat eller igen oplever nedsatte bevægelser i dagene efter.

Oftest finder en undersøgelse alt fuldstændigt normalt, men vi tager altid henvendelser om mindre liv alvorligt, for det er vigtigt at opdage de sjældne tilfælde, hvor barnet ikke trives i maven. Hvis du er bekymret eller har den mindste tvivl om hvorvidt du mærker dit barn nok, så ring til Fødemodtagelsen på telefon 58 55 36 52. Det gælder uanset tidspunkt på døgnet.

• Slap af så meget som muligt. Lyt til din krop, det hele kan sagtens være bedre i morgen
• Tom mave giver mere kvalme. Forsøg at spise lidt om morgenen, før du står ud af sengen. Du kan få din partner til at servere for dig, eller du kan selv være opmærksom på at sætte lidt frem om aftenen, inden du går i seng (kiks, knækbrød og lignende).
• Undgå store måltider
• Vær opmærksom på, hvad der netop giver dig kvalme.
• Drik små mundfulde væske og sut isterninger og sodavandsis hyppigt. Du skal helst nå op på 1-2 liter væske om dagen
• Kroppen har brug for næringsstoffer så husk at spise. Mad og drikke er en del af behandlingen
• Vælg evt. kold mad i stedet for varm mad. Lugten af mad kan give mere kvalme, da du har en skærpet lugtesans.
• Det er vigtigt, at du får frisk luft og motion hver dag
• Sea-band armbånd kan købes på apoteket. De giver akupressur og lindrer kvalme.

Forslag til små måltider

• Frugtgrød
• Sodavandsis og flødeis
• Nødder, mandler, rosiner og tørret frugt
• Kiks - salte/søde samt chips
• Forskellige færdigkøbte små desserter
• Koldskål
• Chokolade 

• De kan støtte dig i at få ro og hvile.
• De kan støtte op om dine ønsker og behov.

Hvis graviditetskvalmen og opkastningerne påvirker din almentilstand meget eller medfører vægttab kalder man det svær graviditetskvalme. Du kan få det så dårligt, at det i sjældne tilfælde er nødvendigt, at du bliver indlagt.  

Hvis du indlægges:

• ​Måler vi din temperatur, blodtryk, puls, iltprocent i blodet og vejrtrækning
• Vil vi bede dig om at aflevere en urinprøve, så det kan kontrolleres om du har blærebetændelse, da det kan give kvalme
• Vil vi tage blodprøver. Ud fra svarene kan vi få et billede af, om din krop mangler næringsstoffer eller salte.
• Vi vil også veje dig, så vi kan se, om du taber dig.

Personalet vil løbende holde øje med, hvordan du har det og følge med i, hvor meget du spiser og drikker. På den måde kan det sikres, at du selv kan holde din ernæringstilstand ved lige, selvom du har opkastninger

• Du vil få taget blodprøver, for at holde øje med din væske- og ernæringstilstand.
• Du vil få anlagt en venflon (et lille plastrør som bliver lagt i din blodåre), så du kan få væske direkte gennem en blodåre, dette kaldes et drop.
• Du vil blive tilbudt kvalmestillende medicin, vitamin- og mineraltilskud. Disse midler er både sikre og effektive at anvende.
• Du vil blive tilbudt akupunktur af en jordemoder eller sygeplejerske.
• Du vil få tilbudt kostvejledning af en diætist.
• Du kan få ro og afstresse.

Klik på linket nedenfor og se vores korte film om diabetes i graviditeten.

Video om diabetes i graviditeten

Videoerne er rettet til dig, der har fået konstateret graviditetsdiabetes. Vi anbefaler også, at din partner og nære pårørende ser dem.

Videoerne guider dig igennem:

• Hvad diabetes er
• Hvad graviditetsdiabetes er
• Det forløb, vi tilbyder, når du har fået graviditetsdiabetes
• Behandling: Kost, fysisk aktivitet og kontroller på hospitalet
• Fødsel med graviditetsdiabetes
• Opfølgning efter fødslen

Tal med din jordemoder eller læge, hvis du har spørgsmål til dit forløb

Vi kontakter dig hvis svaret på din Glukosebelastning viser at du har GDM

Du vil hurtigst muligt få en konsultation hos en diabetesjordemoder, som vil følge dig resten af graviditeten.

Vi vil bede dig om at hente app´en ”MinSP”, inden du kommer til den første konsultation. I MinSP kan du følge din behandling, taste dine blodsukre, skrive til os, se dine aftaler, se prøvesvar og meget mere og det er også via MinSP du tilgår videokonsultation.

Du vil også blive indkaldt til en konsultation hos en fødselslæge efter det er konstateret, at du har fået GDM, dog tidligst i graviditetsuge 24+0. Her vil du få information om, hvad GDM betyder for din graviditet og fødsel.

GDM kan oftest behandles med diæt og motion

Omkring 75-80% af de gravide der får GDM, kan regulere deres blodsukker med ændringer i kost- og motionsvaner. De sidste 20-25% vil have behov for at supplere med insulin.

Gravide, der har behov for insulin, bliver henvist til Center med specialfunktion for gravide med insulinkrævende diabetes i Roskilde, og bliver her fulgt af læge og diabetesjordemoder og føder der.

Du kan selv gøre en indsats

• Ændring af din kost i samarbejde med en diætist og din diabetesjordemoder
• Mindst en halv times motion dagligt
• Regelmæssig måling af dit blodsukker i samarbejde med din diabetesjordemoder

Du vil blive tilbudt gruppeundervisning med en diætist og evt. en opfølgende samtale. I særlige tilfælde er det muligt at få en individuel samtale med diætisten.

Diætisten vil vejlede dig i kostprincipperne, når man har fået diabetes i graviditeten.

Indtil du har talt med diætisten, kan du følge nedenstående råd.

• Indtag så lidt sukker og søde sager som muligt
• Undgå frugtjuice og søde frugtsafter
• Spis mindre fedt, både det synlige og det skjulte
• Spis rugbrød og andet groft brød
• Spis ris, pasta, havregryn og kartofler i begrænsede mængder
• Spis grøntsager – gerne flere gange dagligt (mindst 300g)
• Spis magert kød, fjerkræ og fisk – gerne 300g fisk om ugen (dog højst 100 g rovfisk)
• Spis gerne 2-3 stykker frugt om dagen
• Drik eller spis højst ½ l magert mælkeprodukt om dagen
• Spis gerne 5-6 måltider i løbet af dagen

For at vurdere barnets størrelse, vil du få tilbudt ekstra ultralydsscanninger med 4-6 ugers interval fra graviditetsuge 24+0 enten hos obstetriker eller sonograf.

Hvis barnets vægt stiger hurtigt, eller du går over termin, vil du blive tilbudt at få kørt CTG 1-2 gange om ugen. CTG er en undersøgelse, hvor man lytter over længere tid til barnets hjerterytme.

De fleste med GDM føder normalt.

Det vurderes individuelt, hvornår fødslen eventuelt skal sættes i gang. Vi tilbyder dog igangsættelse, når barnet skønnes at veje 4000g eller senest uge 41+0.

I forbindelse med sidste besøg hos diabetesjordemoderen vil du få mere at vide om igangsættelsen.

Vi anbefaler, at du tager dit BS-apparat med til fødslen, hvis det skulle blive nødvendigt at  måle dit BS.

Barnet skal meget gerne lægges til brystet inden for den første time. Hvis barnet ikke vil sutte på brystet, kan du have noget håndudmalket modermælk med, som du kan give barnet.

Når barnet er 2-3 timer gammel, vil han/hun få taget BS. Er det normalt, gøres ikke yderligere.

Du kan føde ambulant, hvis barnets BS er normalt, og I begge er velbefindende efter fødslen.

Efter fødslen skal du spise normalt og fortsætte BS-målinger i 2 dage.

De fleste oplever at deres diabetes forsvinder, når de har født.

Kvinder, der har haft GDM, har et stærkt forøget risiko for at få diabetes senere i livet.

Vi anbefaler derfor, at du

• fortsætter med at spise sundt og motionerer hver dag
• tilstræber en normal vægt
• får en tid til en ny glukosebelastning 3 måneder efter fødslen via din egen læge samt herefter 1 gang om året får taget en HbA1c (langtidsblodsukker)
• henvender dig hos din egen læge, hvis du får symptomer på diabetes

Hos kvinder med graviditetsbetinget diabetes (GDM) har studier vist, at amningen medfører et bedre sukkerstofskifte med lavere blodsukkerniveauer.

Hos både mor og barn kan den positive effekt, som amning har på sukkerstofskiftet, reducere risikoen for at udvikle type-2 diabetes senere i livet. Generelt har kvinder med GDM, en syv gange større risiko for at udvikle type-2 diabetes senere i livet, men denne risiko kan altså reduceres eller forsinket ved amning. 

Din råmælk gør en betydelig forskel for dit barn, selv om det kun er få dråber – også selv om du ikke ønsker at amme på sigt.

• Din råmælk styrker dit barns immunforsvar og beskytter barnet mod sygdom, blandt andet fordi det "tapetserer" indersiden af barnets tarm og dermed beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier
• Din råmælk modner dit barns tarm og sætter gang i fordøjelsen
• Din råmælk er med til at stabilisere dit barns blodsukker i tiden efter fødslen
• Bare en enkelt dråbe eller få milliliter råmælk er ofte nok til at vække dit barns interesse for brystet

Hvornår kan du starte med at håndudmalke i graviditeten

Du kan starte med at øve dig fra graviditetsuge 36 – men det er aldrig for sent at starte.

Råmælken produceres løbende, så der vil stadig være råmælk til dit barn ved fødslen, selv om du har malket ud i graviditeten.

• Find tidspunkter, hvor der er mest mulig ro omkring dig
• Forsøg under/efter et bad, hvor kroppen er varm og afslappet
• Massér eventuelt brystet, inden du øver dig

Håndmalkning i graviditeten anbefales ikke, hvis du:

• Er i risiko for at føde for tidligt
• Er blevet pålagt restriktioner i forhold til at undgå at få veer

Frisk udmalket råmælk/modermælk kan holde sig:

• 4 timer ved stuetemperatur (16-25˚C), tildækket
• 3 døgn i køleskab ved max. 5 ˚C
• Op til 6 måneder i fryseren ved minus 18˚C
• optøet mælk kan holde sig 1 døgn i køleskab

Ikke anvendt mælk skal herefter kasseres - også selv om det aldrig har været opvarmet.

Sådan gør du

Du kan som sådan ikke gøre noget forkert, sålænge du er nænsom, da al berøring fremmer fortroligheden med dit bryst. Men teknikken er afgørende for din succes med at malke råmælken frem.

Vores erfaring er, at du får den allerbedste vejledning i forhold til teknikken ved at se filmen "Expressing the first milk" via YouTube: https://globalhealthmedia.org/portfolio-items/expressing-the-first-milk/

Se gerne filmen flere gange, mens du øver dig. Vær tålmodig – det kan tage tid at lære teknikken. Vær opmærksom på, at kvinden på filmen har født og hendes mælk er løbet til. Antallet af dråber, du kan udmalke, skal ikke være et mål for din oplevelse af succes. Uanset mængden af dråber hjælper stimulationen af brystet mælkeproduktionen på sigt.

Ligger barnet fortsat i underkropstilling, når du er kommet forbi graviditetsuge 35+6, anbefaler vi at forsøge at vende dit barn, da sandsynligheden for, at barnet vender sig til hovedstilling af sig selv, herefter er lav.

Vendingsforsøget bør så vidt muligt foretages inden graviditetsuge 37+0, hvor chancen for succes er størst, og risikoen for at du går i fødsel forinden er mindst. Men en vending kan forsøges helt frem til fødslen går i gang.

Vending lykkes ved ca. halvdelen af alle vendingsforsøg.

Vendingsforsøget foregår i fødemodtagelsen.

Først foretages en ultralydsskanning for at se, om barnet fortsat ligger i underkropstilling. Derefter køres en CTG-strimmel (registrering af barnets hjertelyd og evt. ve-aktivitet) i ca. 20-40 minutter.

Du vil herefter få en indsprøjtning med medicin (Bricanyl), som får din livmoder til at slappe af. Medicinen kan give let ubehag i form af hjertebanken og muskelsitren, som er ufarlig, og som vil forsvinde efter et par timer.

Medicinen er uskadelig for dit barn.

Vi vil derefter forsigtigt forsøge at vende dit barn på følgende måde:

Barnets sæde skubbes op fra dit bækken, mens der skubbes langs barnets ryg, nakke og hoved for at få barnet til at bøje hovedet fremover, så barnet kan foretage en forlæns kolbøtte.

Vendingsforsøget varer kun få minutter, og kan være ubehageligt for dig, da lægen tager godt fat. Hvis det er smertefuldt, eller du ikke kan holde det ud, så stopper vi straks.

Når vendingen er afsluttet kontrolleres det ved ultralydsscanning, at hovedet er i bækkenindgangen.

I meget sjældne tilfælde, færre end ved 5 ud af 1000 (0,5%), kan der opstå problemer med navlesnoren eller løsning af moderkagen, i forbindelse med vendingsforsøget. I disse tilfælde kan det resultere i, at der skal foretages akut kejsersnit.

Vi følger derfor barnet hjertelyd undervejs og efter vendingsforsøget, så vi sikrer os, at barnet har det godt.

Hvis du og dit barn har det godt, kan I tage hjem efter vendingsforsøget. Du skal straks kontakte fødemodtagelsen tlf. 5855 3652, hvis du oplever smerter, blødning fra skeden, tiltagende plukkeveer eller nedsatte fosterbevægelser efter vendingsforsøget.

Hvis du mistænker, at dit barn har vendt sig tilbage til underkropsstilling, bør du kontakte fødeafdelingen kommende dag.

Når dit barn er vendt, køres der igen en CTG-strimmel. Efter dette kan du gå hjem og fortsætte de normale kontroller, indtil du skal føde.

Efter at have forsøgt at vende dit barn, kører vi igen en CTG-strimmel i 20-40 min.

Lægen vil vurdere, om det er en god ide at tilbyde dig et 2. vendingsforsøg inden for en uge. Det lykkes for 1 ud af 12.

Såfremt du i mellemtiden får veer eller hvis vandet går, bør du straks kontakte fødegangen på tlf. 58 55 36 52, og oplyse at du har et barn i sæde-/underkropsstilling. Såfremt vandet er gået, bør du også lægge dig ned med det samme, gerne med en pude/tæppe under bækkenet.

Hvis det ikke lykkes at vende barnet, vil du og din partner få en samtale med jordemoder og læge om fødselsmåden, hvilket vil bero på mange faktorer, herunder også jeres ønsker. I vil blive informeret om fordele, ulemper og risici ved både kejsersnit og vaginal fødsel af et barn i underkropsstilling.

Hvis du ønsker at føde vaginalt, laves der ultralydsscanning for at bestemme barnets størrelse og præcise placering. Det hjælper os til at vurdere, hvor vidt vi vil anbefale en vaginal fødsel (sædefødsel).

Vælger du et planlagt kejsersnit, vil tidspunktet for kejsersnittet blive aftalt med dig, inden for de nærmeste dage. Men indtil du skal føde, skal du følge dine normale kontroller.

Du bliver skannet igen den dag kejsersnittet skal laves. Hvis barnet da har vendt sig med hovedet nedad aflyses kejsersnittet, og du kan i stedet føde normalt.

Efter fødslen

Uanset om barnet kan vendes eller ej, bør barnet efter fødslen henvises til ultralydsskanning af hofterne, idet børn, der ligger eller har ligget i sæde-/underkrops-stilling, har øget risiko for medfødt hofteskred. Henvisningen sendes af vores sekretær, når du/I udskrives efter fødslen, men vær gerne selv opmærksom på, at dit barn bliver henvist til denne skanning, specielt hvis du vælger at føde ambulant.

Skulle du være i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 5855 3652 eller din egen konsultationsjordemoder.

Klik på linket nedenfor og se vores korte film om igangsættelse af fødslen 

Video om igangsættelse af fødslen

Videoerne er rettet til dig, der er nysgerrig efter at vide, hvad en igangsættelse af fødslen er, eller som er blevet anbefalet en igangsættelse af din læge/jordemoder. Vi anbefaler, at din partner og evt. andre nære pårørende også ser videoerne.

Videoerne guider dig igennem:

• Hvorfor fødslen sættes igang (for dig, der har forhøjet blodtryk /svangerskabsforgiftning)
• Metoder til igangsættelse af fødslen
• Dit forløb, hvis din fødsel igangsættes med tabletter
• Dit forløb, hvis din fødsel igangsættes med ballonkateter
• Hvornår du skal ringe til hospitalet, hvis du ikke er indlagt under igangsættelsen

Tal med din jordemoder eller læge, hvis du har spørgsmål til dit forløb eller har brug for uddybende information om din situation.

Der findes forskellige metoder til igangsættelse af fødslen:

• Tabletter eller stikpiller
• Ballonkateter
• Hindesprængning
• Ve-stimulerende drop

Vi tilråder den metode, som efter vores indledende vurdering egner sig bedst til igangsættelse af din fødsel. Her tages bl.a. hensyn til årsagen og kroppens ”modenhed” (længde af livmoderhals og livmodermundens åbning). Ofte benyttes flere af metoderne i løbet af igangsættelsesforløbet, f.eks. ballonkateter efterfulgt af hindesprængning og/eller ve-stimulerende drop.

Jordemoderen vil vejlede dig undervejs. Hvis der er travlhed på fødeafsnittet, må du være forberedt på at blive kontaktet mhp. udsættelse af igangsættelse til senere på dagen eller dagen efter.

• Det kan tage flere dage, før fødslen går i gang. Derfor kan fødslen føles længere—og tilbringer mere tid på sygehuset, end hvis fødslen var gået i gang af sig selv.
• Når fødslen går i gang, er du ofte mere træt, da igangsættelsen ofte giver småveer, som kan gøre at du sover dårligere om natten.
• Igangsættelse øger ikke i sig selv risikoen for kejsersnit og sugekop. Men fødslen vil i højere grad blive overvåget med CTG (fosterovervågning med bælter om maven). Du kan derfor ikke føde i vand eller bevæge dig lige så frit under fødslen.
• Der er større risiko for, at dine veer skal støttes af ve-stimulerende drop, end hvis fødslen går i gang af sig selv.
• Du kan få et større behov for smertelindring under fødslen når den er igangsat, end hvis fødslen var gået i gang af sig selv.

Indledende undersøgelser

Ved modning og når du møder på igangsættelsesdagene, udfører vi samme undersøgelser uanset metode til igangsættelse. Du vil få målt puls, blodtryk og temperatur. Barnets hjertelyd undersøges med CTG i ca. 20-30 min. Ved en indvendig undersøgelse vurderer jordemoderen om din livmoderhals/livmodermund er begyndt at åbne sig, og hvordan barnets hoved står ned i bækkenet. Jo mere din livmoderhals er moden desto mindre skal der ofte til for at sætte fødslen i gang.

Hvis du tidligere har født ved kejsersnit, skal du tale med en læge før igangsættelsen, og hvis du og lægen beslutter igangsættelse, tilrådes hindesprængning, hvis muligt, og ellers ballonkateter.

Når din fødsel er sat i gang, og du venter derhjemme på, at fødslen skrider fremad, skal du kontakte os ved:

• Veer
• Vandafgang
• Blødning
• Smerter - obs. der skal være pause mellem veerne.
• Feber
• Hvis du har fået lagt et ballonkateter, og det er faldet ud