Gå til indhold

Epiduralblokade

En epiduralblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges i lænden mellem ryghvirvlerne, så de smerteførende nervebaner fra livmoderen og fødselsvejen blokeres.

Anlæggelse af epiduralblokade

Inden narkoselægen kommer til fødestuen, er der nogle forberedelser:

  • Du skal have tømt blæren enten på toilettet eller ved hjælp af kateter.
  • Du får sat et saltvandsdrop, som forebygger eventuelt lavt blodtryk på grund af epiduralen.
  • Du får målt blodtryk og puls både før, under og efter.
  • Du får påsat CTG (hjerte-ve-måling).

​Narkoselægen vasker hunden med et desinficerende middel på det sted, hvor blokaden skal lægges, og derefter får du et stykke sterilt klæde hen over ryggen. Inden selve blokaden lægges, får du lagt lokalbedøvelse.

Du bliver bedt om at krumme dig sammen, mens blokaden bliver lagt. Det er vigtigt, at du ligger eller sidder helt stille, mens lægen stikker den specielle nål ind i et hulrum lige bag rygmarvskanalen (epiduralrummet). Gennem nålen indføres en meget tynd plastikslange (epiduralkateteret) og nålen fjernes igen.

Epiduralkateteret sættes fast på ryggen med tape og bliver liggende under hele fødslen og indtil 1-2 timer efter. Kateteret tilsluttes til en pumpe, der giver små doser af lokalbedøvelse og smertestillende medicin i resten af fødselsforløbet. Dosismængden kan efter behov reguleres.

Virkningen af blokaden ophører 30-60 minutter efter, at pumpen er slukket.

Bivirkninge​r

Meget sjældne b​​ivirkninger