Ny konstitueret Sygehusdirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Psykiatridirektør Kresten Dørup er fra den 1. maj tiltrådt som konstitueret Sygehusdirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.
mandag den 5. maj 2025

Kresten Dørup ser frem til at komme rundt og møde medarbejderne i afdelingerne og styrke båndene på tværs af de to organisationer:
- Jeg sætter stor pris på det gode samarbejde, der allerede eksisterer mellem Psykiatrien og sygehusene, og jeg tror på, at vi sammen kan skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, der både er fagligt og økonomisk bæredygtigt og tæt på borgerne.
Konstitueringen sker i forbindelse med, at Forretningsudvalget i Region Sjælland har foreslået, at Psykiatrien Region Sjælland og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse lægges sammen senest 1. januar 2026, som et led i sundhedsreformen.