Gå til indhold

Til lægefagligt uddannelsespersonale

Har du funktion som uddannelsesansvarlig eller -koordinerende? Her finder du information og materialer til arbejdet med lægefaglig uddannelse på NSR.

Velkommen som uddannelsesansvarlig eller koordinerende på NSR

Uanset om du er ny uddannelseskoordinerende yngre læge, og lige har færdiggjort din KBU, eller garvet cheflæge, der aflagde dit lægeløfte i forrige århundrede, så er vi glade for at have dig med på uddannelsesholdet.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse prioriterer vi uddannelse højt. Vi arbejder løbende med nye indsatser, som du vil høre om, og sikkert også blive involveret i. Sygehusledelsens stab understøtter drift og udvikling af den lægelige videreuddannelse, så du vil lære os at kende som dine sparrings- og samarbejdspartnere.

På siden her finder du en lang række relevante informationer, links, vejledninger m.v., som vi anbefaler, at du orienterer dig i. Ved akut behov for administrativ assistance kan du altid skrive til nsr-lvu@regionsjaelland.dk og få hjælp. Vi anbefaler også, at du orienterer dig på www.Lægeuddannelsen.dk, hvor du finder alle regionale og nationale retningslinjer og vejledninger for den lægelige videreuddannelse.

Funktionsbeskrivelser

Er du ny i din funktion - eller skal du måske til at ansætte en ny uddannelseskoordinerende læge? Herunder kan du finde de lokale funktionsbeskriver for NSR i Word format, der er klar til at blive udfyldt med jeres afdelingsspecifikke aftaler og opgaver. 

Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) funktionsbeskrivelse

Almen praksis uddannelseskoordinerende yngre læge (AP-UKYL) funktionsbeskrivelse

Uddannelseskoordinerende afdelingslæge (UKAL) funktionsbeskrivelse

Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) funktionsbeskrivelse

Samtale ikon

Netværksmøder for UAO og UKYL/UKAL

Cirka 8 gange om året afholder vi netværksmøder for vores uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre- og afdelingslæger. 

Som navnet antyder, bruges netværksmøderne primært til at danne netværk og sparre på tværs af afdelingerne med afsæt i den særlige funktion, man har som UAO, UKYL og UKAL. Ved møderne drøfter vi alt fra supervision og kompetencer til strategiske indsatser og inspektorbesøg. Møderne bruges også til videndeling og inspiration. Uddannelsesstrategien er et fast punkt på dagsordenen, og der er mulighed for selv at komme med input og punkter. 

Som UAO er du ansvarlig for at videresende kalenderinvitationen og referater til din UKYL. Faste UKAL'er er med på vores mailliste, så dem behøver du ikke sende til. 

Uddannelsesnyt 

Cirka 4 gange om året udsender vi et nyhedsbrev til cheflæger, UAO, UKAL, samt de ledelseskonsulenter, vagtplanlæggere og sekretærer, der arbejder med lægelig videreuddannelse. Som UAO er du ansvarlig for at videresende nyhedsbrevet til din UKYL. 

Nyhedsbrevet indeholder information om lokale uddannelsestiltag, regionale og nationale ændringer i lægeuddannelsen, uddannelsestilbud til videreformidling samt relevante påmindelser om kurser, temadage o.l.

 

Information ikon

Uddannelsesstrategi

Har du hørt om vores uddannelsesstrategi? Måske ikke? På NSR arbejder vi aktivt med at forbedre uddannelseskvaliteten til gavn for patientbehandlingen. Vi mener, at drift og uddannelse kan og skal forenes. Vi har iværksat en lang række indsatser, der skal bidrage til uddannelseskvaliteten gennem forskellige tiltag  på de enkelte afdelinger. 

Læs mere om indsatserne og uddannelsesstrategien, 'Sammen om lægelig videreuddannelse'.

Særligt for UAO og cheflæger

Kontakt

Adresse

Lægelig Videreuddannelse

Ingemannsvej 30, st. th.

4200 Slagelse

Ring til os

Skriv til os

Øvrig information

Anette Sørensen, chefkonsulent
anesor@regionsjaelland.dk 

Elisabeth Mødekjær, uddannelseskonsulent
emod@regionsjaelland.dk 

Melanie de Voss Nielsen, uddannelseskonsulent
melani@regionsjaelland.dk