Gå til indhold

Andre uddannelsesmuligheder

Læs mere om de forskellige uddannelsesmuligheder på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Se kontaktoplysninger

Uddannelsesmuligheder

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse varetager vi disse grunduddannelser:

Bioanalytiker, Jordemoder, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Klinisk diætist, Lægesekretær, Farmakonom, Farmaceut, Medicinstuderende, Medic elever, Redderelever, Erhvervspraktikanter, Sygeplejersker, Social- og sundhedsassistent, Serviceassistenter, SAK, Kontorelever, Professionsbachelorer i offentlig administration, Biomekanik, Elektriker, Maler, Tømrer.

Hvorfor skal du uddanne dig på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har vi fokus på uddannelse af elever og studerende og udvikling af det gode uddannelsesmiljø.

Ansvarlige vejledere og ledere definerer årligt nye indsatser og mål i afsnittene gennem arbejdet med KIG-modellen (Kvalitet i Grunduddannelserne) netop for at kvalificere uddannelsesforløbene, så du får den bedste oplæring i løbet af din uddannelse.

Som elev og studerende beder vi dig om at evaluere dit forløb efter hvert praktikforløb. Det er vigtigt for os, at du giver din helt ærlige mening til kende, så vi kan sørge for, at du får den allerbedste introduktion og oplæring gennem uddannelsesforløbet.

Vi ser på nye muligheder ift. udvikling af nye uddannelsesforløb, nye læringsredskaber og læringsmetoder.

Du har mulighed for ansættelse i studiejob i afsnittene under din uddannelse. Forhør dig hos ledelsen.

Vi medvirker desuden til understøttelse af dine kompetencer og karriereudvikling, når du ansættes som nyuddannet.

I Klinisk Kompetence Center (KKC) er der mulighed for simulations- og skillstræning samt deltagelse i div. kurser. 

Læs mere om Klinisk Kompetence Center

Kontakt

Du er altid velkommen til at henvende dig til uddannelsesteamet. Find deres kontaktinformationer her:

Kontakt uddannelsesteamet