Læge
Bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen i medicin tager 3 år. Her får du en stor og grundlæggende viden om menneskekroppen, og du begynder at lære at undersøge patienter og finde den rigtige behandling.
Læs mere om bacheloruddannelsen i medicin på Uddannelsesguiden.dk
Erhvervsdag på NSR Sygehuse
På 1. semester af bacheloruddannelsen byder vi på NSR Sygehuse velkommen til en erhvervsdag for nye medicinstuderende, som en del af introduktionen til medicinstudiet.
Introduktionsperioden til medicinstudiet forløber over 2 uger, hvor der
indholdsmæssigt lægges vægt på en almen introduktion til livet som læge, tavshedspligt, sundhedsvæsnet og medicinstudiet i Kurset Lægeliv, Sundhedsvæset og Hjertelungeredning.
I introduktionsperioden aflægger de nye medicinstuderende besøg på en hospitalsafdeling, hvor de som fluen på væggen følger arbejdet og udelukkende er lyttende for at fornemme miljøet på afdelingen, og hvordan det er at arbejde som læge.
De studerende kommer på afdelingen i hold af min. 2 studerende og skal eksempelvis følge med på stuegang eller i ambulatoriet og derved opleve, hvad der foregår mellem læge, plejepersonale og patient. De studerende får en ganske kort introduktion til afdelingen, men ingen anden faglig viden.
Kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen i medicin tager 3 år og består af teoretisk undervisning og klinikophold.
Læs mere om kandidatuddannelsen i medicin på Uddannelsesguiden.dk
Klinikophold på NSR Sygehuse
På NSR sygehuse har vi medicinstuderende i klinikophold på 2. semester og 6. semester af kandidatuddannelsen.
På 2. semester har vi studerende i klinikophold i følgende afdelinger:
- Anæstesiologisk Afdeling - 2 uger
- Medicinsk Afdeling - 5 uger
- Kirurgisk Afdeling - 5 uger
På 6. semester har vi studerende i klinikophold i følgende afdelinger:
- Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling - 5 uger
- Pædiatrisk Afdeling - 5 uger

Boliger for medicinstuderende på NSR Sygehuse
Under klinikophold på Slagelse Sygehus stilles der gratis bolig til rådighed for medicinstuderende lige overfor sygehuset.
Kontakt uddannelsesteamet
Adresse
NSR uddannelse
Ingemannsvej 30, 1. tv.
4200 Slagelse
Ring til os
Skriv til os
Opdateret torsdag den 4. sep. 2025