Læge
Bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen i medicin tager 3 år. Her får du en stor og grundlæggende viden om menneskekroppen, og du begynder at lære at undersøge patienter og finde den rigtige behandling.
Læs mere om bacheloruddannelsen i medicin på Uddannelsesguiden.dk
Erhvervsdag på Midt- og Vestsjællands Hospital
På 1. semester af bacheloruddannelsen byder vi på Midt- og Vestsjællands Hospital velkommen til en erhvervsdag for nye medicinstuderende, som en del af introduktionen til medicinstudiet.
Introduktionsperioden til medicinstudiet forløber over 2 uger, hvor der
indholdsmæssigt lægges vægt på en almen introduktion til livet som læge, tavshedspligt, sundhedsvæsnet og medicinstudiet i Kurset Lægeliv, Sundhedsvæset og Hjertelungeredning.
I introduktionsperioden aflægger de nye medicinstuderende besøg på en hospitalsafdeling, hvor de som fluen på væggen følger arbejdet og udelukkende er lyttende for at fornemme miljøet på afdelingen, og hvordan det er at arbejde som læge.
De studerende kommer på afdelingen i hold af min. 2 studerende og skal eksempelvis følge med på stuegang eller i ambulatoriet og derved opleve, hvad der foregår mellem læge, plejepersonale og patient. De studerende får en ganske kort introduktion til afdelingen, men ingen anden faglig viden.
Kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen i medicin tager 3 år og består af teoretisk undervisning og klinikophold.
Læs mere om kandidatuddannelsen i medicin på Uddannelsesguiden.dk
Klinikophold på Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital har vi medicinstuderende i klinikophold på 2. semester og 6. semester af kandidatuddannelsen.
På 2. semester har vi studerende i klinikophold i følgende afdelinger:
- Anæstesiologisk Afdeling - 2 uger
- Medicinsk Afdeling - 5 uger
- Kirurgisk Afdeling - 5 uger
På 6. semester har vi studerende i klinikophold i følgende afdelinger:
- Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling - 5 uger
- Pædiatrisk Afdeling - 5 uger

Boliger for medicinstuderende på Midt- og Vestsjællands Hospital
Under klinikophold i somatikken på Midt- og Vestsjællands Hospital stilles der gratis bolig til rådighed for medicinstuderende fra KU.
Kontakt uddannelsesteamet
Opdateret mandag den 16. mar. 2026