Personalehotel
Personalehotellet er et tilbud til alle medarbejdere med ansættelse på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.
Om personalehotellet
Personalehotellet ligger på Ingemannsvej 55 i Slagelse og er et tilbud til alle medarbejdere med ansættelse på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Det koster 150 kr. per overnatning.
Du kan både benytte det i forbindelse med vagtdækning på sygehuset og andre arbejdsrelaterede formål som for eksempel ved deltagelse på kurser. Du må dog højest benytte personalehotellet syv overnatninger om måneden og højest tre sammenhængende dage ad gangen.
Al booking foregår via Sygehusboliger.dk
Du finder vejledningen til brugeroprettelse og booking på Region Sjællands intranet her.
Faciliteter
Når du booker en overnatning på personalehotellet, får du et separat værelse. Inkluderet i prisen er adgang til fællesområder som køkken, to toiletter/bad, en opholdsstue og terrasse/have.
Til værelserne medfølger også dispositionsret til parkeringspladserne ved boligen.

Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte nsr-personalehotel@regionsjaelland.dk ved spørgsmål vedrørende personalehotellet.
Opdateret tirsdag den 16. sep. 2025