Generel information om ultralydsskanning

Watch the video in other languages

Engelsk: Ultrasound

Tyrkisk: Ultrason

Bosnisk: Ultrazvuk

Hvad er en røntgenundersøgelse?

​​En undersøgelse med røntgen giver detaljerede billeder af skelet og bløddele i kroppen.

Hvordan dannes et røntgenbillede?

Røntgenstråler bliver sendt gennem kroppen. På vejen gennem kroppen bremser (absorberer) vævet en del af strålerne, mens resten passerer og rammer en speciel detektorplade. Detektor-pladen bliver aflæst og en skærm viser billedet.

Tæt væv, for eksempel knogler, bremser mere stråling end blødt væv. Det er den forskel, man kan se på røntgenbilledet.

Hvad er røntgenstråler?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men røntgenstråler har en kortere bølgelængde. Bølgelængden gør, at røntgenstråler trænger gennem væv, som almindeligt lys ikke kan. Det menneskelige øje kan ikke se røntgenstråler.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Afhængigt af hvad du skal have taget billede af, skal du enten stå op, ligge ned eller sidde. For at få skarpe billeder må du ikke bevæge dig, når vi tager billedet. Ved nogle røntgenundersøgelser skal du holde vejret, når billederne bliver taget. Vi vejleder dig undervejs.

Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter og smykker skal fjernes inden undersøgelsen.

Kontraststof

For at kunne tage brugbare billeder af det vi skal undersøge, kan det være nødvendigt at bruge et kontraststof. Kontrasstoffet skal du enten drikke eller have som indsprøjtning. Vi bruger 2 slags kontraststof:

Den ene type kontraststof (indholdsstof: Barium-sulfat) forsvinder med afføringen og har ingen bivirkninger.

Den anden type kontraststof (indholdsstof: Jod) bliver udskilt via nyrerne sammen med urinen, uden det kan ses. Ved dette kontraststof kan du i ganske få tilfælde få lette bivirkninger, for eksempel ubehag eller lidt udslæt.

Meget sjældent får patienterne moderate eller svære bivirkninger i form af åndenød, udbredt udslæt eller andre allergilignende reaktioner (anafylaksi). Vi ser hyppigere reaktioner hos personer med astma, allergi, eller personer som tidligere har reageret på kontraststof.

Hvis du ikke kan tåle jod på huden, er du ikke overfølsom overfor jod-kontrast af den grund.

Kontakt os, din egen læge eller Lægevagten, hvis du får bivirkninger. Ring 112, hvis du får svære bivirkninger, for eksempel tiltagende åndenød, tendens til at besvimelse eller en anden alvorlig påvirkning.

Blodprøve før kontrast

Lægen som henviser dig til røntgenundersøgelse vil vurdere, om du skal have taget en blodprøve
inden. Blodprøven viser din nyrefunktion. Det er ikke alle der skal have taget en blodprøve.
Spørg din læge, om blodprøven skal tages og om den allerede kan være taget.
Hvis du skal have taget blodprøven, skal svaret være klar til den dag du skal røntgenundersøges. Er
der ikke svar, kan vi blive nødt til at udsætte undersøgelsen.

Er røntgenstråler farlige?

En kendt teoretisk bivirkning ved røntgenstråling er en minimalt øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen. Af den grund bruger røntgenafdelingerne den lavest mulige mængde stråling.

Lægen overvejer altid, om gevinsten ved af få stillet den korrekte diagnose er større end risikoen ved at blive udsat for stråling. Der har aldrig været dokumenteret udvikling af kræft på baggrund af diagnostiske undersøgelser.

Børn og røntgenstråling

Børn har større risiko for at udvikle kræft mange år efter undersøgelsen end voksne. Derfor får børn kun røntgenstråling, hvis lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at stille en præcis diagnose.

Røntgenstråling og graviditet

Hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet. 
Et foster er særligt følsomt over for røntgenstråler, og vi er derfor forsigtige med at fotografere gravide.

Der er dog ingen risiko for fosteret ved fotografering af for eksempel hånd eller lunger. Ved røntgenundersøgelser af områder, der ligger tæt på livmoderen, tager vi specielle forholdsregler. Hvis det er muligt at udsætte undersøgelsen til efter graviditeten eller bruge andre
undersøgelsesmetoder, så gør vi det. 

Hvis du blev undersøgt i området tæt på livmoderen og efter undersøgelsen finder ud af at du var
gravid på undersøgelses-tidspunktet, kan du kontakte afdelingen med hensyn til rådgivning.

Stråledosis

Hver dag bliver du udsat for baggrundsstråling fra omgivelserne. For eksempel fra solen, jorden, luften og fra maden, du spiser. Den stråling, du får fra en røntgenundersøgelse, svarer højst til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling.

Stråledosis er et mål for den energi kroppen absorberer ved en undersøgelse. Vi måler denne dosis i enheden millisievert (mSv).

En indbygger i Danmark modtager gennemsnitligt 4 mSv om året fra naturlig og menneskeskabt stråling:

• Albueled 0,003 mSv
• Lunger 0,05 mSv
• Lænderyg 1,3 mSv
• Mammografi 0,3 mSV

Læs mere om stråledosis i Strålingsguiden​.

Har du spørgsmål?

Kontakt lægen, der har henvist dig, hvis du har spørgsmål inden undersøgelsen.

Læs mere om røntgenundersøgelser på www.patienthaandbogen.dk