Om MR-skanning
MR er en forkortelse af Magnetisk Resonans. Ved hjælp af et magnetfelt og radiobølger kan vi lave detaljerede billeder, der viser tværsnit af dele af din krop.
Du skal ligge på et leje. Det er vigtigt, at du ligger stille. Lejet bevæger sig ind i magnetfeltet gennem en rund åbning.
Undersøgelsen er delt op i perioder, hvor du hører en række bankelyde, mens der udsendes radiobølger. Lejet kan også ryste lidt.
Personalet kan se dig, og du kan hele tiden komme i kontakt med personalet.
Hvordan laver MR-skanneren billeder?
Undersøgelsen foregår i en kraftig magnet, der er ca. 30.000 gange stærkere end jordens magnetfelt. Radiobølger sendes til det område, der bliver undersøgt, og kroppen sender ekkoer (resonans) tilbage. Disse ekkoer kan en computer lave om til billeder.
Før undersøgelsen
Magneten i skanneren påvirker metal. Du skal fjerne make-up og metalgenstande fx halskæder, piercinger, BH og trøjer/bluser med metal inden undersøgelsen.
Det er vigtigt, at du inden MR-skanningen giver personalet besked, hvis du har gennemgået karoperationer, fået indsat øreprotese, har pacemaker eller har metalrester efterladt i kroppen efter en ulykke eller arbejdsskade. Det skal du gøre både af hensyn til billedkvaliteten og din egen sikkerhed. Bruger du medicinske plastre, skal du oplyse om det, når du møder til undersøgelsen.
Hvis du lider af klaustrofobi, kan det føles ubehageligt at blive undersøgt i MR-skanneren. Hvis du har behov for angstdæmpende og beroligende medicin, skal det ordineres af din egen læge eller lægen, som har henvist dig til undersøgelsen.
Kontrast
Til nogle skanninger er det nødvendigt at bruge kontrast. Vi bruger to slags.
Det ene stof skal du drikke. Kontrasten fordeler sig i mavesæk og tarme. På den måde kan vi skelne organerne fra hinanden.
Den anden kontrast bliver sprøjtet ind i en åre i armen. Stoffet ændrer de magnetiske signaler. På den måde bliver forskellen på blodkar, organer og væv tydeligere.
Kontrast giver som regel ikke ubehag eller bivirkninger.
Meget sjældent opleves moderate eller svære bivirkninger i form af åndenød, udbredt udslæt eller andre allergilignende reaktioner (anafylaksi). Reaktioner ses hyppigere hos personer, der har kendt astma, allergi eller tidligere har reageret på kontraststof.
Hvis du får kontrast, anbefaler vi, at du bliver i afdelingen i 30 minutter efter undersøgelsen.
Hvis du får begyndende åndenød, når du har forladt afdelingen, skal du kontakte din egen læge eller lægevagten. Hvis du får svære bivirkninger, fx tiltagende åndenød, besvimelsestendens eller anden alvorlig påvirkning, så ring 112.
Blodprøve
I nogle tilfælde skal du have taget en blodprøve, inden du skal skannes. Blodprøven viser din nyrefunktion. Det er ikke alle, der skal have taget denne blodprøve. Hvis du skal have taget blodprøven, skal svaret være klar til den dag, du skal MR-skannes. Er der ikke svar, kan vi blive nødt til at udsætte undersøgelsen.
Hvis du har svært nedsat nyrefunktion, er der en meget lille risiko for at udvikle bindevævssygdommen Nefrogen Systemisk Fibrose (NSF). I de tilfælde giver vi ikke kontrast.
Risici ved MR-skanning
Der er ingen risici forbundet med MR-skanning. Hverken det kraftige magnetfelt eller radiobølgerne er skadelige for dig.
MR-skanning og graviditet
Hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet. Vi skanner ikke gravide kvinder de første tre måneder af graviditeten.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål inden undersøgelsen, så kontakt den læge, der har henvist dig. Du kan læse mere om røntgenundersøgelser på www.patienthaandbogen.dk.