Før undersøgelsen
Din tyktarm skal tømmes inden undersøgelsen. Du skal derfor tage den tilsendte Moviprep-udrensning samt drikke-kontrasten og nøje følge brugsanvisningen i pakken
(se også vejledningen længere nede i denne information).
Fra tre dage før selve undersøgelsen
(undersøgelsesdagen regnes ikke med i de tre dage)
Du må ikke spise mad med kerner f. eks.: Fuldkornsbrød, æbler, kiwi, vindruer, tomater, hørfrø eller andre former for kerner. Og du må ikke drikke solbær-, blåbær- eller hyldebærsaft.
Hvis du får jern- og/eller vitamintabletter, skal du holde pause med disse.
Dagen før undersøgelsen
Må du ikke indtage mælkeprodukter
- Hele døgnet: Du må drikke juice uden frugtkød, saftevand, vand, sodavand, kaffe og te uden mælk.
- Til morgenmad og frokost: Hvidt brød med pålæg – undgå fiberholdig kost.
- Efter frokost: Bouillon eller blendet suppe (dog ikke suppe med hyldebær, asparges, porrer eller tomat).
Moviprep-udrensningen giver kraftig afføring/diarré i op til 3-4 timer. Virkningen kan starte allerede efter ½ time. Opløsningen smager salt, så det er en fordel at drikke den koldt. Du mister meget væske og skal derfor indtage 4½ - 5 liter væske/flydende kost i løbet af dagen.
Tager du medicin, skal du tage den mindst 2 timer før eller tidligst 2 timer efter, at du har drukket Moviprep-opløsningen. Du må tage din sædvanlige medicin under hele udrensningsforløbet, men medicinoptagelsen kan blive forsinket eller forhindret.
Drikke-kontrast
- Flasken med 50 ml Omnipaque blandes med ½ liter vand
- Kl. 8.00: Drik halvdelen (1/4 liter) af drikkekontrasten
Udrensning (Moviprep)
- Kl. 16.00: Hæld indholdet af 1 pose A + 1 pose B ned i en tom kande og tilsæt 1 liter koldt vand
Det kan tage op til 5 minutter før, det hele er opløst
Stil kanden i køleskabet
- Drik derefter 1 glas af opløsningen (250 ml) hvert 15. minut, indtil kanden er tom. Drik desuden over ½ liter vand, saft eller lignende
- Kl. 20.00: Drik den sidste ¼ liter af drikkekontrasten
- Kl. 20.00: Bland endnu en kande Moviprep og drik den på samme måde
På undersøgelsesdagen
Du må få flydende kost indtil undersøgelsen.
Du skal fjerne metalgenstande (f. eks. piercinger og beklædning med metal) fra det område, der skal undersøges.
Selve undersøgelsen
En CT-skanner fremstiller billeder i “tynde snit” ved hjælp af røntgenstråling og computerteknologi.
Personalet, der udfører undersøgelsen, vil være i kontakt med dig hele tiden. Under undersøgelsen ligger du på et leje, der bevæger sig, mens du bliver skannet. Du har god plads omkring dig.
Ved starten af undersøgelsen skal du ligge på siden på et leje. Du vil få ført et tyndt plastikrør ind nederst i endetarmen. Igennem plastikrøret pustes luft (kuldioxid) ind i tarmen, men undersøgelsen er ikke smertefuld.
Derefter bliver du CT-skannet to gange. En gang mens du ligger på ryggen og en gang mens du ligger på maven.
Efter CT-skanningen fjernes røret og du kan gå på toilettet.
Efter CT-skanning
Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen.
Hvordan får du svar på CT-skanningen?
Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.
Nogle vigtige oplysninger
Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:
- Der er mulighed for, at du er gravid
- Du har spørgsmål til undersøgelsen
- Du er forhindret i at komme på aftalte tidspunkt
Telefonnummer til Radiologisk Afdeling finder du i dit indkaldelses