Undersøgelse og behandling
Ved det første besøg skal du regne med at bruge cirka to timer i ambulatoriet til samtale og undersøgelse.
Som oftest vil det være nødvendigt at dryppe dine øjne med pupiludvidende dråber. Det betyder, at dit syn bliver sløret i de følgende timer, og du må derfor ikke selv køre bil efter besøget.
Du skal medbringe dine briller.
Ring til os med det samme, hvis du får akutte symptomer efter behandlingen.
Dit forløb
Under dit første besøg i Øjenambulatoriet bliver der lagt en plan for undersøgelse og behandling.
Når dit forløb i øjenambulatoriet er slut, skal du fortsætte kontrol hos praktiserende øjenlæge, som får kopi af journalen fra Øjenambulatoriet. Vi giver dig besked, hvis du skal bestille tid hos den praktiserende øjenlæge.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.