Gå til indhold

Center for Neurorehabilitering (CNN)

Se kontaktoplysninger
Genoptræning af voksne med følger efter alvorlig hjerneskade. For eksempel tale, balance, koncentration, spisning, indkøb og andre almindelige aktiviteter i hverdagen.

Rehabilitering efter skade i hjernen

CNN er et afsnit, der varetager hjerneskaderehabilitering under indlæggelse. Målgruppen er patienter med moderat til svær erhvervet hjerneskade. Vi modtager patienter fra hele Region Sjælland. I rehabiliteringen arbejdes der med dine fysiske, psykiske, kommunikative og/eller sociale udfordringer.

Om erhvervet hjerneskade

Hjerneskaden kan skyldes eksempelvis apopleksi (blodpropper eller blødninger), traume i forbindelse med en ulykke eller følger af en infektion.

Skader i hjernen kan medføre forskellige ændringer i livet – både for den ramte og de pårørende.

Følger efter hjerneskade kan blandt andet være:

  • Lammelser i ben, arm, ansigt og påvirkede synkefunktion.
  • Ændringer i hukommelse, opmærksomhed, orienteringsevne og evne til problemløsning.
  • Påvirkning af tale og sprog.
  • Udfordringer med at udføre dagligdags gøremål.
  • Påvirkning af personlighed og følelser, eksempelvis udfordringer med at styre temperament eller at tage initiativ.

Forløbet

Rehabiliteringen foregår under indlæggelse, hele dagen og over alle ugens dage. Vi tilbyder aktiviteter, der tager udgangspunkt i det, der motiverer dig og hjælper dig til øget kontrol over eget liv. Du og dine pårørende tilbydes blandt andet samtaler med et fagligt team hver 14. dag (Den involverende samtale = DIS). Under samtalen drøftes mål for den kommende periode. Formålet med de efterfølgende samtaler vil derfor være at evaluere fremskridt samt sætte nye mål for rehabiliteringen.

Under indlæggelsen vil du blive tilbudt forskellige undersøgelser for at klarlægge, hvilke udfordringer og ressourcer du har. Derved kan indsatsen målrettes.

Forløbet på CNN varer som udgangspunkt uger til få måneder. Undervejs tages der fagligt stilling til forløbets længde.

Under aktiviteterne anvender du de metoder, der er indlært sammen med eksempelvis: talepædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergo­terapeut eller fysioterapeut. Målet er, at du øger dine muligheder for selvstændighed. Det er vigtigt, at aktiviteterne er genkendelige og meningsfulde for dig. Alle aktiviteter er baseret på viden om effektfuld rehabilitering efter en hjerneskade.​

Stuegang: Der er læge tilstede alle hverdage og lægen tilser dig efter behov. Ønskes der samtale med f.eks. læge eller neuropsykolog henvises til personalet med henblik på tidsaftale.

På CNN har vi:

  • Terapirum
  • Træningskøkken
  • Fælles opholdsrum
  • Udendørs opholdsareal

Afsnittets rammer

Vi har plads til 23 patienter på enestuer. Du er velkommen til at gøre din stue mere personlig med fotos, plakater eller lignende. Der er tv på alle stuer og fri internetadgang.

Under indlæggelsen vil du møde et tværfagligt team, der er sammensat efter individuelle behov. Teamet kan bestå af sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, talepædagog, socialrådgiver, neuropsykolog og læge.

Besøg

Dine pårørende er meget velkomne på CNN. Af hensyn til din rehabilitering og dine aktiviteter i løbet af dagen, er det en god ide at aftale individuelle besøgstider, tal derfor med personalet, om der er særlige hensyn der skal tages højde for i forbindelse med besøg. Der er mulighed for, at dine pårørende løbende kan deltage i trænings¬aktiviteter efter forudgående aftale. Ved mere end én besøgende, henvises til ophold på patientstuen.

Måltidet er for mange patienter en trænende aktivitet, og derfor må der ikke være pårørende til stede i spisestuen under måltiderne.

Der er middagshvil mellem kl. 12.30 -14.00, som bør respekteres.

Pårørende

Som familie kan der være udfordringer med at skulle håndtere en ændret tilværelse. Det kan være økonomiske eller praktiske udfordringer. Der kan også være udfordringer med roller og relationer i familielivet. Dine pårørende er altid velkomne til at kontakte CNN for rådgivning og vejledning.

Husk at medbringe

  • Eventuel medicin.
  • Praktisk tøj, der er nemt at bevæge sig i – vi kan desværre ikke tilbyde tøjvask.
  • Overtøj og sko/sandaler til at gå og lave aktiviteter i.
  • Toiletsager, herunder tandbørste, deodorant, barbergrej og lignende.
  • Det er en god ide at medbringe en kalender, computer/tablet og en mobiltelefon.
  • Det er ikke muligt at opbevare medbragt mad på køl i afdelingen.​
  • Rygning og alkohol
  • Vi skal gøre opmærksom på, at rygning ikke er tilladt på Region Sjællands matrikler.
  • Indtagelse af alkohol er ligeledes ikke tilladt på CNN.

Mere information

Du kan som patient eller pårørende læse mere om Center for Neurorehabilitering i denne pjece:

Om Center for Neurorehabilitering

Du kan også læse mere om hjerneskade og rehabilitering:

Patientrettigheder og tilsynsrapport

Kontakt

Adresse

Næstved Sygehus

Center for Neurorehabilitering, (CNN)

Ringstedgade 31

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus

Ring til os

Sekretær / Souschef

Tlf. 56 51 49 51 / 56 51 49 52

Tlf. 56 51 49 51 / 56 51 49 52

Stuetagen, (stue: 1-12)

Tlf. 56 51 49 72

Tlf. 56 51 49 72

1. sal, (stue: 13-23)

Tlf. 56 51 49 71

Tlf. 56 51 49 71

Skriv til os

Øvrig information

Oversygeplejerske 24 85 58 45