Gå til indhold

Udlån af hjælpemidler

Se kontaktoplysninger
Har du været indlagt på sygehuset og har du brug for hjælpemidler i en afgrænset periode, udlånes disse af sygehuset - både mens du er indlagt og når du skal hjem.

Faglig vurdering af dit behov

Under indlæggelsen foretager fysio- eller ergoterapeuten på sygehuset en faglig vurdering af dit behov for hjælpemidler.

Fysio- eller ergoterapeuten tager en dialog med dig og/eller dine pårørende samt plejepersonalet på sengeafdelingen, om dine behov og ofte vil der være en afprøvning af hjælpemidlet. Til tider er det også nødvendigt med en telefonisk dialog med kommunale samarbejdspartnere.

Hvis du skal gå til genoptræning, får du udleveret de hjælpemidler du har brug for, dér hvor du skal gå til genoptræning.​

Hjælpemidler til varigt brug

Vær opmærksom på, at det er din kommune, der har ansvaret for udlån af hjælpemidler til varigt brug.

Ønsker du mere viden om et bestemt hjælpemiddel, kan du søge information på Socialstyrelsens hjælpemiddel base.

Borgeren i fokus

Uanset om du skal låne hjælpemidler på sygehuset til midlertidigt brug i en begrænset periode eller hos kommunen til varigt brug, får du hjælp på sygehuset eller hos kommunen.

Region Sjælland har lavet en oversigt over, hvor du kan læse mere om udlån af hjælpemidler. Du kan hente oversigten her:

Folder om hjælpemidler

Aflevering af hjælpemidler

Du forpligter dig til at behandle det udlånte hjælpemiddel på forsvarlig måde, returnere det i rengjort stand samt returnere det til aftalt tid til:

Du bedes aflevere det udlånte hjælpemiddel til sygehuset. Bor du tættere på et andet sygehus i regionen, kan det udlånte afleveres dér (dog ikke Ringsted).

Hvis der er behov for at låne hjælpemidler i længere tid end aftalt, kan det aftales ved at kontakte Fysioterapien på det pågældende sygehus.

Misbrug og/eller manglende aflevering af hjælpemidlet vil medføre et erstatningskrav.

Kontakt

Adresse

Næstved Sygehus

Fysio- og Ergoterapiafsnit

Ringstedgade 61, kælderen

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus

Ring til os

Mandag til fredag kl. 8.00-15.00

Fysioterapiafsnit

Tlf. 56 51 40 65

Tlf. 56 51 40 65

Ergoterapiafsnit

Tlf. 56 51 40 65

Tlf. 56 51 40 65