Gå til indhold

Børnegigt

Se kontaktoplysninger
Undersøgelse og behandling af børnegigt, som er en kronisk betændelsestilstand i et eller flere led.

Børnegigt

Børnegigt opstår som en kronisk betændelsestilstand i et eller flere led. For eksempel:

  • Børneleddegigt
  • Komplekse bindevævssygdomme
  • Arvelige febersygdomme.

Ved første besøg

Vær forberedt, medbring evt. smertedagbog eller lignende. Vi snakker om, hvordan har du det. Lægen gennemgår dine led, og der tages stilling til evt. nye undersøgelser.

Vi kan også tale om medicin; skal der startes noget op, eller hvordan går det med det, der gives.

Sygeplejersken vil i mange tilfælde være til stede ved besøg hos lægen.

Efter medicinopstart tilbyder vi en tid med sygeplejersken, enten ved fremmøde eller telefonisk, hvad der passer dig bedst. Vi snakker om, hvordan det er gået den første måned, og om der er dukket spørgsmål eller problemer op. 


Bestilling og udlevering af medicin

Medicinen udleveres fra Børne- og Ungeambulatoriet. Bestil gerne medicin ved at skrive i Min SP eller ringe 14 dage før om, hvilken dag du henter (tirsdag, onsdag eller fredag), så er medicinen pakket med navn og dato og klar til afhentning, når du kommer. 

Husk køletaske ved udlevering, hvis dette er nødvendigt.

Intravenøs medicin

(Eksempelvis Remicade, Orencia, RoActemra)
Vi har infusionsdage tirsdage , hvor en sygeplejerske fra Børne- og Ungeafdelingens gigt-team tager imod dig. Herefter anvises du en stue, hvorefter der anlægges venflon. Skal der tages blodprøver, forsøges dette gjort i forbindelse med venflonanlæggelsen. Hver anden eller tredje gang møder du først til konsultation hos lægen, hvor der bliver lavet gennemgang af dine led.

Du vil få tilknyttet en sygeplejerske, som står for medicineringen. Vi bestræber os på, at det er en sygeplejerske tilknyttet det reumatologiske team på Børne- og Ungeafsnittet.

Den reumatologiske sygeplejerske har telefontid hver tirsdag og onsdag kl. 08.00-10.00 på telefon 58 55 34 69.

Det videre forløb

Som oftest vil der blive booket en ny kontroltid i ambulatoriet hos en af lægerne fra teamet. Det er desværre ikke altid muligt at blive set af den samme læge hver gang, men det vil altid være en læge fra børnegigtteamet. Lægen bestemmer, hvornår du skal ses igen.​

Hvis der bliver behov for, at du skal indlægges, evt. som en del af dit udredningsprogram, bliver dette på børneafdelingen. Før indlæggelsen aftales indlæggelsesforløbet. Her har I mulighed for at udtrykke hvilke forventninger, I har til indlæggelsen. Det aftales hvilke dage, der vil være tilsyn af reumatologisk læge, og hvilke undersøgelser der skal udføres.

Det aftales desuden, om der er behov for tilsyn af andre faggrupper under indlæggelsen. Det vil være en læge fra børneafdelingen, der optager journal ved modtagelse, og ved akutte behov vil den vagthavende læge tilknyttet afdelingen selvfølgelig også tilse dig.​

Kontakt

Adresse

Slagelse Sygehus

Børne- og Ungeambulatoriet

Fælledvej 2C

4200 Slagelse

Se kort

Find vej på Slagelse Sygehus

Ring til os

Ambulatoriet: Mandag - fredag kl. 08.00-12.00 og 12.00-15.00 (akutnummer oplyses på telefonsvarer)
Den reumatologiske sygeplejerske: Tirsdag og fredag fra kl. 08.00-10.00

Børne- og Ungeambulatoriet

Reumatologisk sygeplejerske

Tlf. 58 55 34 69

Tlf. 58 55 34 69