Gå til indhold

Anlæggelse af dræn

Ultralydsskanning med anlæggelse af dræn foregår i forbindelse med indlæggelse. Læs informationer om undersøgelsen her.

V​ideo: Sådan foregår ultralydsundersøgelse

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Før behandlingen

Du skal være indlagt, og du vil blive kørt i seng til undersøgelsen. Dagen før eller samme morgen får du taget blodprøver på din afdeling.

Du får besked på afdelingen, om du må spise og drikke normalt, eller om du skal faste.

Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du holde pause med dette nogle dage før behandlingen og starte med tabletterne igen nogle timer efter behandlingen. Personalet på afdelingen orienterer dig nærmere om det.

Er der noget, du er i tvivl om, kan du spørge på din afdeling. Hvis personalet ikke kan besvare dine spørgsmål, kontakter de Radiologisk Afdeling.

Selve behandlingen

Behandlingen varer ca. 45 min., og du skal ligge i din seng under hele behandlingen.

Området, der skal ultralydsskannes, skal være bart og smøres med vandopløselig gelé. Lægen fører et ultralydshoved hen over huden. Ultralydssignalerne kan ses på en skærm. Lægen starter med at skanne for at finde det rigtige sted til placering af drænet, og herefter bliver du lokalbedøvet. Området bliver dækket med sterile papirstykker.

Når lokalbedøvelsen virker, anlægger lægen drænet ved hjælp af ultralydsbilledet. Selvom du har fået lokalbedøvelse, vil du kunne mærke, at drænet stikkes ind gennem huden – i form af trykfornemmelser.

Drænet bliver fastgjort med et specielt plaster. Drænet skal blive siddende, til der ikke længere er brug for det.

Du vil få nærmere information om dette på din afdeling.

Efter behandlingen

Efter visse typer drænage skal du være fastende og sengeliggende i op til 3 timer. Afdelingen vil informere dig om dette.

Efter behandlingen må du spise og drikke, som du plejer.

Du kan blive lidt øm på det sted, hvor du er blevet stukket. Du skal passe på, at der ikke bliver trukket i drænet, da det så vil kunne falde ud.

I nogle tilfælde skal der skylles med saltvand gennem drænet flere gange dagligt.​​​

Du kan læse mere på Patienthåndbogen.​

Kontakt

Adresse

Næstved Sygehus

Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling )

Radiologisk afdeling

Ringstedgade 61

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus

Ring til os

Mandag til torsdag kl. 9.00 -15.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00

Tlf. 56 51 42 70

Tlf. 56 51 42 70

Adresse

Slagelse Sygehus

Røntgen og skanning

Indgang 13

Fælledvej 13

4200 Slagelse

Se kort

Find vej på Slagelse Sygehus

Ring til os

Mandag til torsdag kl. 9.00 - 15.00.
Fredag kl. 9.00 - 14.00.

Tlf. 58 55 93 54

Tlf. 58 55 93 54